Madsen, Claus K.
(Helsingin yliopiston kirjasto, Helsingin yliopisto, 2023)
Nordica Helsingiensia ; 62
Jeg præsenterer i denne bog lyrisk mønsterdannelse som en måde at læse moderne poesi på. Det gør jeg gennem en række analyser af moderne nordisk poesi.
De undersøgte digte ligger i forlængelse af en modernistisk tradition, men spænder fra den norske sanger og sangskriver Gabrielles poplyrik til den svenske psykiater og psykoterapeut UKONs konceptpoesi, fra den svenske lyriker Katarina Frostensons soundscapes til den danske økopoet Lars Skinnebachs mislydslandskaber, fra den norske arbejderdigter Bjørn Aamodts centrallyrik til hans landsmand Øyvind Rimbereids fortællende langdigte, og i tillæg til dem de særegne blandingsformer hos svenske Ida Börjels og danske Inger Christensens ganske forskellige verdenspoesier, og den eksperimenterende Klaus Høecks sonetter og sonetkredse.
Bogen er delt op i tre dele for at vise eksempler på analyser af poesiens lydmønstre, indholdsmønstre og meningsmønstring:
Første del handler om lydenes mønsterdannelse, hvor jeg undersøger lydenes mønsterdannelse som en systematik, der kan præge det betydningsløse og påvirke bogstavers forhold til mening. Derefter undersøger jeg poesiens mønster som repræsentant for et kompliceret forlæg ud fra et eksempel på, at mislyd peger på klimakrisen. Sidste kapitel i første del handler om lydenes mønsterdannelse som en begivenhed, i højere grad end mimesis eller information, der kan give den æstetiske struktur mening, her set i forhold til musik og livet på klubben.
Anden del handler om mønsterdannelse på sprogets indholdsside, hvor jeg først undersøger poesiens brug af, at sproget i sig selv er betydningsløst, men former mening i sine særlige mønsterdannelser. Derefter beskriver jeg, hvordan poesiens destabiliserende mønster bruger sprogets betydningsligheder til at udvikle andre meninger gennem antydende, figurative, diagrammatiske mønsterdannelser. Sidst kapitel i denne del handler om, hvordan mønstre som indramning af indholdselementer lægger midlertidige perspektiver, der lukker og binder betydning, men også åbner for den igen og lader mening flyde.
Tredje del handler om poesiens brug af sproget som mønstring i arbejdet mellem betydning og mening. Først viser jeg, hvordan den poetiske formning, som flertydiggørelse og profilering af menings forhold til relationer og proces, udvikler virkelighedsengagement. Dernæst undersøger jeg poesi som sprog i brug, for at vise poesiens kritiske opmærksomhed om at konventionel sprogbrugs entydiggørelse og monosemiering ikke redegør for samtidighed, nærhed, umiddelbarhed og lighed. Til sidst giver jeg en forståelse af den moderne poesis søgen mod noget andet i sin brydning med forskellige konventioner og traditioner.
Bogen slutter med et appendiks, hvor jeg samler de forskellige indgange i en større analyse af mønstret som betydende for moderne poesi i en analyse Morten Søkildes dobbeltudgivelse Pan: en fabel og Landskaber.